tirsdag den 2. januar 2018

Status efter 60 måneder: +138,27%

Jeg lever stadig. Porteføljen lever stadig. Hvad er der så sket siden sidst?

I løbet af 2017 fik jeg travlt med arbejde og studie, og fik misligholdt bloggen i en grad man ikke skulle tro var muligt. Kombineret med køb af ejerlejlighed sidst på året, har jeg ikke haft mulighed for at komme med månedlige opdateringer, hvorfor 2018 nok mest vil byde på kvartalsmæssige opdateringer.

Porteføljen kan som altid følges live på https://www.shareville.dk/medlemmer/chrhall/portfolios/10687/yield

Porteføljen i 2017

2017 endte med at blive et udmærket år for porteføljen, og jeg endte med et afkast efter udbytter, før skat på 15,48% mod 12,32% for OMXC20 CAP GI. Det er jeg ganske tilfreds med. Eftersom der er betalt kildeskat for nogen af udbytterne, og OMXC20 CAP GI så vidt jeg husker ikke er efter skat, er den reelle forskel en smule højere, så det er fint nok.

I 2017 havde jeg en del porteføljeændringer, det var primært konsolidering af små positioner, og endelig en erkendelse af at historien i H&M har ændret sig, og der nok går en del tid før det bliver godt igen der. Jeg har fået Topdanmark og Teva ind i porteføljen og har solgt følgende: Yara, Kongsberg, Clas Ohlson, H&M og endeligt Eaton.

Topdanmark

Topdanmark blev købt ud fra devisen om at overgangen til udbytte samt en ny bestyrelse i form af Sampo ville kunne drive kursen højere, og samtidig give mig et større afkast i udbytter. For at få midler til at købe Topdanmark, brugte jeg pengene fra salget af de mindre positioner, og Topdanmark har givet mig et afkast på 42% indtil videre, hvilket er tilfredsstillende. Jeg forventer at Topdanmark udbetaler mindst 15 kr i udbytte, og nok nærmere 17 kr, hvilket giver et fint yield på nuværende kurs. Hvis kursen nærmer sig de 300, vil jeg nok forsøge at tilpasse positionen lidt, så den ikke kommer til at fylde for meget i forhold til Superlånet, hvor en enkeltaktie ikke må fylde mere end 20%.


Teva Pharmaceuticals

Jeg har haft Teva på boblerlisten siden lidt før Kåre Schultz blev annonceret som ny CEO for selskabet, og min tese omkring selskabet er rimeligt klar. Teva har en stor gældspost, og hvis Kåre Schultz tager de rigtige skridt til at afbetale den, skal han nok lykkedes med et turnaround. Jeg har derfor ventet på meddelelsen om at udbyttet skulle blive sløjfet, og at der var en plan klar, før jeg ville investere. Den plan lå klar før Jul, og jeg har derfor investeret ca. 7% af porteføljen i Teva. Jeg forventer at Kåre vil lykkedes med turn-arounden i Teva som han også gjorde det i Lundbeck, selvom der er stor politisk risiko i projektet. Jeg vil ikke komme med en dybere analyse af selskabet, for dem der der massere af på både seekingalpha, shareville og nordnetbloggen. Jeg tror ikke jeg kan bidrage med noget nyt, men vil nøjes med at konstatere at man ikke behøver at vide hvor meget en mand vejer, for at se om han er tyk. Jeg regner med at sælge ud af min position når situationen i Teva er normaliseret, hvilket jeg regner med tager 1-3 år.

Pension

Jeg har en mindre pensionsopsparing hos Nordnet, der er sammensat af ETF'er, efter følgende fordeling:
  • 25% Superfond
  • 25% S&P 500
  • 20% Europa
  • 20% Obligationer (7-10 årige statsobligationer)
  • 10% Emerging markets
Hvis en af elementerne afviger mere end 5%-point, vil jeg rebalancere, enten ved hjælp af en indbetaling og køb, eller også ved at sælge og købe inden for depotet. Pensionsdepotet er ikke noget jeg bruger synderligt meget tid på.

Investeringsåret 2018

For 2018 har jeg følgende forudsætninger for mine investeringer:

  • Rente i USA hæves af 2-3 omgange
  • Økonomisk vækst fortsætter
  • Renten i Europa og dermed Danmark, vil stige som følge af den den amerikanske rentestigning.
  • Nye investeringer skal give 3% i afkast i udbytte
  • Vær særlig opmærksom på rentekurven
Jeg tror at rentestigningerne og den økonomiske vækst fortsætter i USA, Europa og Danmark. Jeg vil dog være særligt opmærksom på om renterne hæves for hurtigt, sådan at rentekurven bliver inverteret. En inverteret rentekurve går typisk forud for recessioner, hvorfor det er en indikator jeg holder øje med. Rentekurven er allerede ret flad, og den vil jeg følge op på månedligt. Nye investeringer jeg foretager skal helst give 3% i udbytteafkast for at sikre et fornuftigt cashflow i porteføljen og jeg har et par selskaber i kikkertern.


Det resulterer i følgende handlinger for mig, i 2018:

  • Handelsbanken arbitrage - opsæt overvågning
  • Opbyg position i Kone
  • Opbyg position i Bayer
  • Bobler: Coloplast
  • Afvikle Superlån
  • Opbyg af kontantbeholdning

Jeg nævnte Handelsbank-finten i et indlæg sidste år, og har ikke rigtigt fået det udnyttet, primært grundet manglende overvågning af prisen. Det vil jeg få lavet om, sådan at jeg får lavet noget automatisk overvågning der kan sende mig en sms eller en mail når forskellen mellem de to er for stor (2-3%). Mit drømmescenarie er at Nordnet laver et API, sådan at man kan lave en robot der gør det automatisk. Ifølge Nordnet er API'et klar en gang i løbet af 2017 (ja, 2017).

Kone, Bayer og Coloplast har jeg på overvågningslisten, og vil opbygge en ny position i både Kone og Bayer når det er muligt. Coloplast er med som en bobler, hvis økonomien tillader det. Jeg anser både Kone og Bayer som værende rimeligt vurderede.

Udover to nye positioner, vil jeg afvikle Superlånet, da jeg som tidligere nævnt er opmærksom på at en inverteret rentekurve kan give anledning til recession, og der antager jeg at det vil være ufornuftigt at have gearet sin portefølje. Når Superlånet er afviklet, vil jeg arbejde på at opbygge en kontantbeholdning.

Jeg ser ingen grund til at gå hverken helt eller delvis ud af markedet ved at sælge mine positioner, da det alligevel ikke kan lade sig gøre at time markedet godt. Jeg arbejder derfor med at være enten mere eller mindre gearet. Lige nu har jeg en gearing på ca 1.2, og vil arbejde på at komme ned på ca 0.8-0.9, altså ca 10-20% kontant. Jeg forventer det tager hele året at gøre dette.

Jeg håber 2018 bliver et godt investeringsår for alle jeg følger, og alle der læser med her.

Godt nytår.






lørdag den 4. februar 2017

Status efter 49 måneder: +107,79%

I januar steg porteføljen 0.71%. I år har porteføljen givet et afkast på 0.71%, Sharpekvoten er 1.1 og volatilitenen er faldet til ca 18%. Kontantbeholdningen er stadig på 0%, grundet kreditrammen (Superlånet), Jeg udnytter ca 21% af rammen, og arbejder aktivt på at betale af på den.

I løbet af januar modtog jeg udbytte fra nedenstånde selskaber:

Philip Morris (1.04 USD)
Roblon (10 DKK)

Årets første udbytte kommer fra Philip Morris, og det er det eneste jeg regner med at få i januar.





Grafen ovenfor viser udviklingen i min portefølje (blå) siden 1/1 2013, sammenlignet med OMX Copenhagen GI (lilla).

lørdag den 7. januar 2017

Handelsbank-finten

Siden jeg købte mine aktier i Handelsbanken, har jeg haft mulighed for, ganske risiokofrit, at forøge min aktieandel med ca 12%. Det havde blot krævet at jeg var en smule vaks ved havelågen.

Handelsbanken er noteret med to forskellige aktieklasser, hvor den eneste forskel er at A-aktien har ti gange så mange stemmer på generalforsamlingen end B-aktien. Det kan selvfølgelig betyde noget, såfremt man er en stor institutionel investor, der gerne vil have mulighed for at påvirke afstemninger på generalforsamlingen, men for os andre er det ligegyldigt.

Aktierne har ret til samme andel af udbyttet, og der er forskel på aktiernes likviditet, hvor A-aktien er væsentligt mere likvid.

Disse små forskelle i aktierne betyder at der er en lille prisforskel i aktien, og at prisforskellen svinger over tid.

Set over de sidste 6 år, betyder det at der har været flere gange hvor prisen på de to aktier har været ens, og et enkelt tilfælde hvor B-aktien har været væsentligt dyrere end A-aktien.

Hvis man, som snarrådig investor havde vekslet sine A-aktier til B-aktier når A-aktien var 4% dyrere end B-aktien, og byttet igen når prisforskellen var 0%, ville man have kunnet forøge sin aktiepost med ca 12%.

Nedenstående graf viser prisforholdet mellem A og B aktien de seneste seks år.



Manøvren er selvfølgelig kun fordelagtig hvis man er meget langsigtet i aktien. Det er ikke en kortsigtet arbitragemulighed, men mere en mulighed for at generere ekstra afkast i en aktie man alligevel bare har liggende i depotet.

tirsdag den 3. januar 2017

Status efter 48 måneder: +106,25%

I december steg porteføljen 3.96%. I år har porteføljen givet et afkast på 12.18%, Sharpekvoten er 0.5 og volatilitenen er på ca 20%. Kontantbeholdningen er stadig på 0%, grundet kreditrammen (Superlånet), Jeg udnytter ca 21% af rammen, og arbejder aktivt på at betale af på den.

I december solgte og genkøbte jeg H&M for at høste det tab, og dermed den skattefordel der lå der. Jeg tror stadig på H&M på den lange bane, men ser ingen grund til ikke at hjemtage tab, der kan trækkes fra i skat.



I løbet af december modtog jeg udbytte fra nedenstånde selskaber:

AFL (0.43 USD)
AIG (0.32 USD)

Årets første udbytte kommer fra Philip Morris, og det er det eneste jeg regner med at få i januar.





Grafen ovenfor viser udviklingen i min portefølje (blå) siden 1/1 2013, sammenlignet med OMX Copenhagen GI (lilla).

onsdag den 7. december 2016

Kunst som investering

På TV2 kører der i øjeblikket en række programmer, kaldet Auktionshuset, hvilket har medført en masse live-shows, hvor "almindelige mennesker" kan få vurderet deres kunst.

Grundsubstansen i programmet er selvfølgelig at finde den gode kunstinvestering, og i en artikel fremhæves f.eks. en familie der i slutningen af halvfemserne brugte 35.000 kr. på en olie-skitse af Hammershøi. I dag vurderes skitsen til mellem 200-300.000 kr.

Og det er jo dejligt - som en fra familien citeres:
"- Så man må sige, det har været en god investering. Det er lækkert. Det er nok den bedste investering, vi nogensinde har lavet, siger han."

Men hvor svært er det så at lave en god investering - at få 35.000 til at blive 300.000 på 17 år?

Jeg tænker at flertallet nu godt kan gætte hvor jeg vil hen - nemlig hvad hvis man nu havde købt en aktie. F.eks. i noget der allerede i 1999 var en aktiedarling, f.eks. Novo Nordisk, der allerede dengang lignede et fuldstændigt safe-bet.

Hvis man bruger Novos egen Total Return Calculator får man følgende:

35.000 investeret i 01/01/1999
Værdi 07/12/2016: 499 711.70 kr.
Værdi 07/12/2016 med geninvesterede udbytter 739 972.82 kr.

Jeg hører allerede kritikken - Novo er speciel, det gælder ikke for alle aktier, osv.

UPM, 5000 EUR investeret:
Current value (dividends reinvested): EUR 36,311.44, hvilket er ca. 271.000 kr.

Sampo, 5000 EUR investeret:
Current value (dividends reinvested): EUR 732,437.01, hvilket er ca. 5.500.000 kr.

For Sampo og UPM har jeg ligeledes brug deres total return calculator. Der er set bort fra skatter, men jeg mener stadig det er sammenligneligt, og viser at tiden er den støste hjælper når det kommer til investering. Jeg medgiver gerne at Sampo er helt ekstremt. Der må være mange glade finner.

Selv en investering i et index havde givet samme resultat. Jeg ved godt hvad jeg ville vælge, hvis jeg stod med 35.000 kr i 1999. Det ville nok have været noget med øl og damer, fordi jeg var 19, på det tidspunkt. Det fornuftige og voksne valg havde selvfølgelig været at investere dem.



tirsdag den 6. december 2016

Status efter 47 måneder: +98,60%

I november steg porteføljen 3.95%. I år har porteføljen givet et afkast på 7.36%, Sharpekvoten er 0.1 og volatilitenen er på ca 20%. Kontantbeholdningen er stadig på 0%, grundet kreditrammen (Superlånet), Jeg udnytter ca 21% af rammen, og arbejder aktivt på at betale af på den.

OMX Copenhagen GI er siden årets start faldet -11.86% og OMX C20 CAP GI er faldet -5.64%. I øjeblikket outperformer jeg altså index (i hvert fald de to jeg har valgt her..).

I løbet af november modtog jeg udbytte fra nedenstånde selskaber:

JPM (0.48 USD)
Eaton (0.57 USD)
TGS (1.23 NOK)

De sidste udbytter i år skulle gerne komme fra Aflac og AIG.



Grafen ovenfor viser udviklingen i min portefølje (blå) siden 1/1 2013, sammenlignet med OMX Copenhagen GI (lilla).

tirsdag den 1. november 2016

Status efter 46 måneder: +90,98%

I oktober steg porteføljen 2.06%. Dette er selvom Novo, Kongsberg og Protector afleverede regnskaber der ikke ligefrem var en fest, og modtagelsen på markedet blev herefter. I år har porteføljen givet et afkast på 3.93%, Sharpekvoten er 0.3 og volatilitenen er på ca 16%. Kontantbeholdningen er stadig på 0%, grundet kreditrammen (Superlånet), Jeg udnytter ca 23% af rammen, og arbejder aktivt på at betale af på den.

OMX Copenhagen GI er siden årets start faldet -8.42% og OMX C20 CAP GI er faldet -1.4%. I øjeblikket outperformer jeg altså index (i hvert fald de to jeg har valgt her..).

I løbet af oktober modtog jeg udbytte fra nedenstånde selskaber:

Philip Morris (1.04 USD)

Jeg forventer ikke november byder på det store rent udbyttemæssigt. Jeg forventer udbytte fra JP Morgan, TGS og Eaton.



Grafen ovenfor viser udviklingen i min portefølje (blå) siden 1/1 2013, sammenlignet med OMX Copenhagen GI (lilla).